Tændernes opbygning. Du bruger ikke kun dine tænder til at tygge med. De har også naturlig betydning for din tale og dit udseende. Vores tandsæt er stærkt opbygget, således at det kan holde til tyggepres og slid. Dine tænder består af et yderste lag, som vi kalder emalje. Under emaljen findes et mindre hårdt lag, som vi kalder dentin eller tandbenet. Det er i dentinen at din nerve og blodkar er placeret. Det er nerven og blodkar der forsyner tanden med næring.
Dine tænder kan inddeles i to forskellige dele. Kronen og tandroden. Tandkroen er den del af tanden, som er synlig i munden. Denne del er dækket af emalje. Tandroden er den del af tanden, der er dækket af tandkød og din kæbeknogle. Din tand er ikke bundet direkte i knoglen, men er ophængt af nogle fibre som sidder på rodoverfladen. Disse fibre binder tanden i knoglen. Dine tænder varierer i form, og størrelse alt afhængig af deres funktion og placering.
Nedenfor kan du blive meget klogere på tændernes anatomi.
Tændernes anatomi
Tænderne inddeles i følgende grupper:
- Fortænder: også kaldet incisiver. Dine fortænder er lange og slanke. De har ikke en egentlig tyggeflade, men en skærekant. Skærekanten er lavet således at vi kan bide i vores mad. Du har fire fortænder i overkæben og fire fortænder i underkæben.
- Hjørnetænder: dine hjørnetænder er lange, slanke og buttede. Dine hjørnetænder er placeret mellem dine fortænder og dine kindtænder. Hjørnetænderne har en meget lang og robust rod. Du bruger tænderne til at bide og skære med. Du har i alt fire hjørnetænder.
- Små kindtænder: også kaldet præmolare, Du har fire små kindtænder i hver side af munden. Dine kindtænder er udformet med en tyggeflade, som du bruger til at tygge maden med. Hvis du ser på selve tyggefladen vil du opdage der er forhøjninger og fordybninger. Disse er lavet til at findele føden.
- Store kindtænder: dine store kindtænder, er tænderne bagerst i din tandrække. Disse kaldes molare. Dine store kindtænder består af 6-års tanden, 12-års tanden og din visdomstand. Dine store kindtænder er også udformet med en tyggeflade til at tygge og finddele føden, inden den synkes. Det kan variere fra person til person om man får sine visdomstænder eller ej.
Tændernes emalje
Din emalje er det hårdeste væv du har i kroppen, og er faktisk hårdere end dine knogler. Emaljen er den del af tanden som dækker de overflader du ser som tandkronen. Emalje er ikke et levende væv. Med det menes at det ikke fornyes, da det ikke indeholder blodkar. Hvis det knækker af eller der kommer huller i tænderne, kan tanden derfor genopbygge sig selv. En tand består af ca. 98% calcium og fosfat, sammentømret i en meget stærk struktur. Derfor kan tændernes udsættes for stor stress, tyggepres og bakterier uden med det samme at nedbrydes.
Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen – En del af VORES TÆNDER Tandklinik er vi klar til at forklare dig nærmere om tændernes opbygning, vores behandlinger eller vores team. Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Hvad er dentin?
Dentin er det underliggende bløde lag i tanden, der støtter den hårde og ydre kerne af emaljen. Dentinen eller tandbenet, er et mineraliseret men dog elastisk væv, og ikke lige så hårdt som den omkringliggende emalje. Dentinen indeholder de nerver og blodkar, der forsyner tanden med følelse og næring. Størstedelen af din tand består af dentin. I tændernes krone er dentin beskyttet af emalje, og på tandens rodoverflade er dentinen dækket af rodcement. Dentin er et levende væv og kan fornys i hele tandens levetid. Hvis din tand rodbehandles, ophører denne evne dog.
Dentinen er opbygget af specielle celler, som hele tiden har mulighed for fornyelse. Cellerne har nogle små udløbere, som starter i rodoverfladen og løber hele vejen ind til tandens nerve. I disse kanaler er der væske. Hvis balancen inde i disse kanaler forskydes, kan tanden give isninger (følsomme tandhalse). Dentinen er således et følsomt væv, der kan føle smerter ved forskellig påvirkning såsom berøring samt varme og fulde forstyrrelser.
Tændernes opbygning – Tandnerve
Tandens indre består af nerver, blodkar og bindevæv. Alle går de under fællesbetegnelsen Pulpa. Pulpa ligger beskyttet i tandens indre, omringet af dentin og emalje. Det er pulpa der forsyner tanden med næring, og sørger for at der dannes ekstra dentin, hvis behovet opstår.
Hvis nerven bliver udsat for bakterier eller beskadigelser, kan den give sig til at dø. Det at nerven dør kan være en meget smertefuld proces. I værste tilfælde kan det være nødvendigt med en rodbehandling. Læs meget mere om hvordan vi hos Tandlægerne på Jernbanepladsen udfører skånsomme rodbehandlinger.
Tændernes fibre
På tandens rodoverflade, dækker rodcementen, det tidligere omtalte dentin. Rodcement er et også et væv med meget mineral. Dog ikke lige så hårdt som eksempelvis emalje. Der er heller ingen blodkar eller nerver i rodcement. Rodcementen dækker hele rodens overflade, og erstattes af dentin i det område hvor dit tandkød omslutter tanden.
Roden sidder fast i vores kæbeknogle, ved hjælp af nogle specielle bindevævsfibre. Disse fibre løber fra rodcementen på tandens overflade, og sætter sig fast i kæbeknoglen. Fibrene holder altså dine tænder på plads. De er elastiske og tynde, og kan derfor give sig når du tygger. Det betyder at dine tænder fra naturens side, er meget lidt mobile. Fibrene indeholder endvidere nerver, som fortælle dig når du eksempelvis tygger for hårdt.
Har du spørgsmål til tændernes opbygning, så tøv ikke med at spørge os! Vi står til din rådighed til enhver behandling eller lejlighed.
