Syreskader også kaldet erosioner, er en tilstand hvor dine tænder mister mineraler, idet de udsættes for noget syreholdigt. Syreskader opstår ofte som følge af dit mad- og drikke indtag. Derudover kan skaderne forekomme, hvis du lider af sure opstød fra din mave. Uanset hvad dine syreskader måtte skyldes, er det vigtigt at du opsøger din tandplejer eller tandlæge, hvis du har mistanke om syreskader. Opdages skaderne i tide, vil det være muligt med professionelt råd og vejledning at forebygge større tandbehandlinger. Omvendt vil der skulle større og mere krævende behandlinger til, hvis syreskaderne først har nedslidt dine tænders emalje.
Har du spørgsmål til syreskader, eller hvordan behandlingen af skaderne foregår, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Dette er naturligvis helt uforpligtende og gratis. Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen råder vi, og vejleder dig i henhold til din pågældende tandsituation.
Hvad er erosioner (syreskader)?
Syreskader (erosioner) er en tilstand som ætser tandemaljen via den syre, som vi indtager gennem vores kost- og drikkevarer. Tændernes hovedbestanddel er calcium (kalk). Når tænderne udsættes for denne syre, bliver tandens substans blød og slibes nemmere af, når tænderne udsættes for tygning, tandskæren mv.
Hvis du har erosioner på dine tænder, vil det sige at en del af tandsubstansen er ætset væk via syren, som kommer fra kosten eller selve maven. Får syreskaderne lov til at udvikle sig, vil dentinen (tandbenet) også blive ætset væk. Når først syreskaderne når ned til dentinen, vil det gå hurtigt. Dette skyldes at dentinen er blødere, og nemmere slides væk, som følge af syreskaderne. Det er derfor vigtigt, at du når at opdage problemet inden det udvikler sig til et mere omfattende behandlingsbehov. Den nemmeste måde at opdage syreskader på, er ved dine regelmæssige tandeftersyn. Ved disse besøg, har din tandplejer eller tandlæge den bedste forudsætning for at opdage tandsygdomme. Når først din behandler er opmærksom på din tandstatus, kan du være sikker på at vi gør vores bedste for at hjælpe dig til sunde tænder resten af livet.
Syreskader på tænderne
Syreskader på tænderne opstår som følge af sure opstød fra maven, eller i forbindelse med dit indtag af syreholdige mad- og drikkevarer. Til forskel fra huller i tænderne (caries), hvor tænderne mister mineraler på grund af syrer fra bakterier, skyldes syreskader primært syre fra kosten eller fra maven. Du har derfor størst risiko for at få syreskader, hvis du lider af sure opstød eller ofte indtager syreholdige føde- og drikkevarer. Lider du således af sure opstød, har du en ekstra god grund til at vedligeholde dine regelmæssige tandeftersyn et par gange om året. Ved et regelmæssigt eftersyn hos din tandlæge eller tandplejer, vil det være muligt at forebygge eventuelle syreskader, således at en større og mere omfattende behandling undgås.
Syreskader er ganske almindeligt. Undersøgelser viser, at mellem 30 og 50 procent af mælketænderne, og mellem 20 og 45 procent af de blivende tænder, er ramt af syreskader. En ud af syv voksne døjer med syreskader i en sådan grad, at problemerne kan vokse sig store i fremtiden. Det er kun i disse tilfælde at en større form for behandling er nødvendig.
Symptomer jeg bør være opmærksom på
Der er flere forskellige symptomer på syreskader, alt efter hvilket stadie dine skader befinder sig på. For at klæde dig bedst på, i forhold til hvilke symptomer du bør være opmærksom på, er det afgørende, at du ved hvilke tegn du skal holde øje med. I de tidlige stadier af syreskaderne, vil det være svært at bemærke skaderne. Dog vil du typisk opdage syreskader ved små fordybninger på tyggefladerne på de bagerste tænder eller overfladiske skader på tændernes overflader. Er du det mindste i tvivl, hvorvidt du har tegn på syreskader, så tøv endelig ikke med at kontakte din lokale tandlægeklinik.
I langt de fleste tilfælde giver denne tandsygdom ingen smertefulde symptomer, hvorfor syreskader også er svære at opdage for andre end professionelle fagfolk. Det er derfor vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge/tandplejer, så skader kan opdages i tide og dermed forebygges. Det er vigtigt at vide, at tænderne over tid kan vise tegn på normalt fysiologisk slid. Din tandlæge kan vurdere, om dit slid er normalt, eller om det skyldes syreskader. Har du ikke allerede en fast tandlæge, er vi naturligvis en mulighed. Du kan læse meget mere om vores klinik og team.
Dine spise- og drikkevaner
Risikoen for syreskader er i høj grad forbundet med et større, og overdrevet indtag af syreholdige spise- og drikkevarer. Jo oftere du indtager syreholdigt mad og drikke, desto større risiko har du for at udvikle syreskader. En af de værste syndere er sodavand. Du kan ikke nødvendigvis smage, om en sodavand indeholder syrer eller ej. Dette skyldes at den ofte har en sød smag, som skjuler enhver smag af syren. Det betyder, at drikkevarer med mærkatet ”light” eller ”diet”, kan være lige så skadelige, som de sukkerholdige drikkevarer, i hvert fald når det omhandler syreskader.
Udover sodavand er der andre føde- og drikkevarer, der kan være mindst lige så skadelige, når det handler om syreskader. Dette gælder blandt andet te, frugt og smoothies. Indtager du disse i moderater mængder, er der naturligvis intet at være nervøs for. Men indtager du omvendt denne slags mad og drikkevarer for ofte, har du dermed en større risiko for at udvikle skader på dine tænder. Et godt råd mod syreholdige drikke, er at drikke disse i små slurke over en længerevarende periode, er dine tænder mere udsat for syren. Jo længere syren er i kontakt med tænderne, jo større risiko har du for at få syreskader. Et godt råd er derfor, at du synker de syreholdige drikkevarer i store slurke og over en kortere periode.
Hvad kan jeg selv gøre?
Nedenfor har vi samlet de bedste råd til dig, der påtænker at have syreskader:
- Gå regelmæssigt til tandlæge/tandplejer. På den måde har din behandler den bedste forudsætning for at holde øje med din sundhedstilstand.
- Tænk over hvad du spiser og drikker. Indtag en sund og velafbalanceret kost.
- Vælg alternativer såsom vand eller mælk i stedet for eksempelvis sodavand
- Skyl din mund med vand efter indtaget af en syreholdig drik. Dette kan bidrage til at neutralisere og rense syren fra din mundhule.
- Følg din tandlæges råd i forbindelse med syreskader
- Spørg altid din tandlæge eller tandplejer, hvis du er det mindste i tvivl. Vi råder og vejleder dig altid i henhold til din specifikke tandsituation.
Hvis du har mistanke om syreskader, eller blot ønsker en vurdering af, hvorvidt du er i risikogruppen, kan din tandlæge vurdere dette ved en ganske almindelig konsultation.
Hvordan kan syreskader behandles?
Hvis dine syreskader opdages på et tideligt stadie, kan dine skader behandles med forbyggende behandlinger og gode råd fra din behandler. I disse tilfælde kan tandlægen behandle dig med fx fluorlak eller små fyldninger. Hvis du har syreskader, som har udviklet sig i en sådan grad, at din tandemalje er nedslidt, kan den aldrig gendannes. Tændernes udseende og funktion kan i sådan en situation, kun genskabes med en større og mere omfattende behandling, fx ved hjælp af fyldninger og tandkroner.
Hvis du har syreskader, og du skærer tænder, kan det være nødvendigt at bruge bideskinne om natten for at forhindre yderligere slitage på tænderne. Vigtigst af alt skal du huske, at behandlingsresultatet afhænger af, hvor ihærdigt du følger de råd, som du får af din tandlæge. Det primære mål er at mindske de faktorer, der er skyld i syreskaderne.