Paradentose
Paradentose, bedre kendt som parodontitis, parodontose og de løse tænders sygdom, er en tandsygdom, som de fleste af os får på et eller andet tidspunkt i livet. Der kan være forskelige årsager til tandsygdommens opståen, og da sygdommen også har vist sig at være arvelig, er det ikke altid din egen skyld, hvis du har paradentose. Det er vigtigt for os at understrege, at tandsygdommen ikke er for livet, og at progressionen kan stoppes ved en succesfuld behandling. Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen vil vi gerne hjælpe dig med en skånsom, og effektiv paradentose behandling.
Vi har mange års erfaring som tandklinik, og ved derfor også at hvis en paradentosebehandling skal lykkedes, er det afgørende med et godt samarbejde patient og behandler imellem. Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen sætter vi stort fokus på, at du som patient er tryg ved din behandler og ikke mindst den information og behandling du får givet på klinikken.
Hvad er paradentose?
Paradentose er en betændelsestilstand i tandkødet og knoglen, som sjældent giver symptomer. Derfor kan du også sagtens have paradentose uden selv at vide det. Af denne grund er det vigtigt, at du kommer til dine regelmæssige undersøgelser og tandrensninger hos din tandplejer. På den måde kan sygdommen opdages, og der kan efterfølgende igangsættes behandling. I langt de fleste tilfælde er der tale om en langsomt fremadskridende tilstand, men på trods heraf ender flere alligevel med at miste tænderne på grund af sygdommen. Betændelsestilstanden fører til, at knoglen langsomt “ædes op”. Når denne proces er langt fremskreden, vil tænderne begynde at blive løse.
Betændelsestilstanden starter altid i tandkødet, hvorfra den efterfølgende breder sig til støttevævene. Der er tale om organismens naturlige reaktion på bakterier, der sidder i efterladte madrester på tænderne.
Sådan behandler vi paradentose
Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen vil en af vores kompetente tandplejere igangsætte din paradentose behandling. Vores tandplejere er de mest kompetente og erfarne i at håndtere paradentose behandlinger, hvorfor du som patient vil få den bedste behandling hos en af vores tandplejere. Ved behov for yderligere behandling, vil vores tandplejere og tandlæger arbejde sammen i tæt dialog. Derved er du sikret den bedste behandling som patient hos os.
En paradentose behandling består i en udvidet tandrensning, hvilket betyder at du både får fjernet dine bakteriebelægninger under og over dit tandkød. Ved en udvidet og grundig tandrensning vil de tilstedeværende bakterier forstyrres, hvilket betyder at de vil have sværere ved at etablere sig igen. Din parodontosebehandling skal gentages med et bestemt fastsat interval, hvilket under udarbejdelsen af behandlingsplanen vil fastsættes af din tandplejer eller tandlæge. Et typisk interval vil være omkring 3 måneder.
Hvem kan få parodontose?
Både mænd og kvinder kan få paradentose lige hyppigt. Det er ikke afgørende om du er hverken mand eller kvinde, men det er de bagvedliggende forhold, som har betydning for risikoen for at udvikle tandsygdommen:
- Hvis du ryger, har du en øget risiko for at udvikle tandsygdommen
- Hvis du har nedsat immunforsvar, mindskes din modstandskraft over for de bakterier, som sidder i belægningerne på dine tænder. Derfor har du større risiko for at udvikle paradentose. Det samme gør sig gældende, hvis du har stress.
- Hvis du er diabetiker, har du større chance for at udvikle paradentose.
- Hvis du lider af mundtørhed, kan dette også have betydning for udviklingen af paradentose. Mundtørhed øger således risikoen for huller i tænderne, og muligvis også for udvikling af parodontose.
- Hvis én af eller begge dine forældre har paradentose, er der forhøjet risiko for, at du selv får det. Paradentose kan således være arveligt.
Hvordan føles tandsygdommen?
Det kan være svært selv at vide, at man har paradentose, da tandsygdommen ofte først giver symptomer, når tilstanden er langt fremskreden. Men da parodontose altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning. Hvis sygdommen er langt fremskreden, kan tænderne føles løse og være ømme ved spisning.
En vigtig indikation er, at hvis dit tandkød bløder og er rødt og generet, kan det være et forvarsel om paradentose. Derfor anbefaler vi at du opsøger din tandplejer eller tandlæge hurtigst muligt.
Hvordan stiller behandleren diagnosen?
Diagnosen stilles af din tandplejer eller tandlæge. Da man som regel ikke mærker, at man har parodontose, er det absolut nødvendigt med regelmæssig, professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde. Derudover vil din behandlere supplere med røntgenbilleder, hvor det er muligt at måle hvor stort knoglefæstet er.
Ved dine besøg hos din tandplejer eller tandlæge, vil du få målt dine tandkødslommers dybde. Hvis tandkødslommerne er mere end 3 mm dybe, er der tale om begyndende parodontose, og din behandler vil derfor igangsætte en behandling i fællesskab med dig.
Hvordan ser fremtiden ud?
Hvis du går til dine regelmæssige undersøgelser, er der en god chance for at tandsygdommen vil opdages og behandles i tide. Dermed er der også en stor chance for at den bliver stoppet, og ikke udvikler sig yderligere. Dog er det vigtigt at pointere, at tandsygdommen hele tiden skal holdes under kontrol. Derfor må du heller ikke slække på din mundhygiejne. Ellers er der stor risiko for at parodontosen blusser op igen og knogletabet dermed øges gradvist.
Forebyggelse af paradentose?
Den daglige og forebyggende mundhygiejne er den vigtigste for at undgå paradentose. Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge. Relevant information vedrørende kostvaner har også afgørende betydning for at undgå paradentose, og andre tandsygdomme.
For at forebygge paradentose er det vigtigt at du børster dine tænder to gange dagligt, i to minutter ad gangen. Det har også betydning hvilken tandbørste du benytter. Mange får en bedre mundhygiejne ved at bruge en elektrisk tandbørste. Da vi alle er forskellige, vil det også være individuelt hvilken tandbørste, der vil være den rigtige for dig. Derfor anbefaler vi altid at du spørger din behandler til råds. Ved en regelmæssig undersøgelse kan din behandlere også instruere dig i brugen af både tandbørste, og de supplementer der findes. Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle bakteriebelægningerne i tandmellemrummene. Derfor bør man som supplement til sin tandbørstning anvende tandstikkere, også kaldet mellemrumsbørster eller tandtråd. Tandstikkere skal være trekantede i tværsnit, og den brede ende skal vende mod tandkødet.
De fleste mennesker kan nøjes med et årligt tandeftersyn, men det er op til din behandler at vurdere, om der er behov for hyppigere eftersyn. Har man for eksempel det mindste tegn på parodontose er det nødvendigt med hyppigere eftersyn – måske tre til fire gange om året, afhængig af behandlerens skøn.
