Røntgen
Røntgen bruges til at danne et overblik over det fulde tandsæt samt tilhørende knogler. Dermed kan tandlægen benytte røntgenbilleder til at diagnosticere tænder og knogle, og efterfølgende lave en behandlingsplan med afsæt i dine individuelle tandbehov. Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen tilbyder vi forskellige former for røntgenbilleder. Vi tager dine røntgenbilleder, mens du ligger i stolen. Vi er naturligvis bevidst om, at det ikke er yderst behageligt at få en røntgenfilm ind i munden, men vi gør os umage i at få det til at være så lidt generende som overhovedet muligt. Vores team af behandlere og klinikassistenter vil til enhver tid, give dig den bedste behandling. Viser det sig at du har et større behandlingsbehov, kan vores panoramarøntgen tage et røntgenbillede af dit fulde tandsæt med kæber og tilhørende knogler.
Vi tilbyder flere former for røntgen alt efter dit behov. Nedenfor kan du blive meget klogere på røntgen generelt, samt de forskellige former for røntgen. Har du spørgsmål til vores procedurer, behandlinger eller noget helt tredje, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os helt uforpligtende. Vi står til din rådighed, uagtet om du er ny eller eksisterende patient.
Hvad er røntgen?
Røntgen er elektromagnetiske bølger, som kan trænge gennem kropsvæv. Røntgenstrålerne er ligesom almindeligt lys, men med en kortere bølgelængde, hvorfor strålerne netop kan trænge gennem kropsvævet. Strålerne sendes fra røntgenrøret gennem munden til en plade med en fotografisk film. Herefter kan billederne gemmes elektronisk i patientens journal.
Ved en røntgenundersøgelse skal smykker, herunder øreringe tages ud. Disse skal fjernes da det kan forstyrre røntgenbilledet. Derudover skal piercinger, briller, høreapparater mv. fjernes hvis muligt. Generelt skal alle former for metallegeringer være væk fra det område som skal fotograferes, således at billedet ikke forstyrres. I nogle tilfælde hvor elementerne er så små, at de ikke forstyrrer billedet, kan det være okay at beholde dem under røntgenoptagelse. Dette er dog tandlægens vurdering.
På et røntgenbillede aftegnes de hårde væv i lyse toner, mens det bløde væv som hud og muskler ikke aftegnes, men fremstår som mørke områder. Tandfyldninger fremstår hvidlige. Med denne adskillelse kan tandlægen nemt og hurtigt, danne sig et overblik over, hvilke tandkomplikationer der er til stede på et røntgenbillede.
Hvorfor skal jeg have taget røntgenbilleder?
Røntgenbilleder foretages for at behandleren kan se knoglen, og de dele af tænderne, der kan være svære at se i munden. Røntgenbilleder er som oftest en del af den regelmæssige undersøgelse, hvor billederne bruges til at diagnosticere patienternes tandsundhed. I sjældenheder er det ikke nødvendigt med en røntgenundersøgelse, hvis der allerede er røntgenbilleder som fortsat kan benyttes. Røntgenbilleder kan således både benyttes til at afgøre, hvorvidt der er sygdom i tænder og knogle. Dog kan røntgen også benyttes til at afgøre, hvorvidt en tandstatus har udviklet eller ændret sig efter eventuel behandling.
En kvalitetsfuld røntgenoptagelse
Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen tager vi røntgenbilleder med en fosforplade, som sidder i en filmholder. Denne holder skal ind i munden, hvorefter patienten skal tygge sammen omkring holderen. Det kan være en lille smule ubehageligt at bide samme om filmholderen, da kanten kan føles skarp. Det tager kun et par sekunder at tage billedet, hvorfor det er hurtigt overstået. Desuden gør vores team af behandlere og klinikassistenter altid sig meget umage, i at mindske enhver ubehag ved røntgenoptagelsen.
Efter røntgenbilledet er taget vil det blive fremkaldt og efterfølgende komme op på computerskærmen. Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen har alle vores tandlægestole en tilknyttet computerskærm, således at du kan følge med, når behandleren forklarer dig om dit røntgenbillede.
Er røntgen hos tandlægen farligt?
Det korte svar er nej. Vi modtager alle sammen stråling hver eneste dag. Både kosmetisk og undergrundsstråling. Denne type kaldes baggrundsstråling og ligner røntgenstråling. Ved et enkelt røntgenbillede får du strålepåvirkning, som svarer til, hvis du flyver en halv time i et fly. Der er således intet farligt ved den mængde røntgenstråling, som du får gennem et røntgenbillede hos tandlægen.
Det er helt op til dig som patient, hvorvidt du ønsker at fravælge røntgenbilleder. Konsekvensen og risikoen kan dog være, at behandleren ikke har mulighed for at gennemføre undersøgelsen eller selve behandlingen. Endvidere kan fravalget af røntgen billeder medføre større tandkomplikationer, som med tiden kan vise sig at være livsfarlige.
De mængder stråling, man får i forbindelse med undersøgelse af tænder og kæber hos tandlægen, anses for så små, at en skadelig effekt ikke kan registreres. Af denne årsag hævder Sundhedsstyrelsen også, at patienter ikke skal beskyttes med fx blygummiforklæde.
Panorama røntgen
Det er langt fra alle tandlægeklinikker som tilbyder panoramarøntgen. Dette gør vi hos Tandlægerne på Jernbanepladsen – En del af VORES TÆNDER Tandklinik. Med et panorama røntgen har vi mulighed for at få et overblik over tandsæt, og kæber i deres helhed. Røntgenmaskinen kan gengive alle anatomiske strukturer fra øre til øre i horisontal retning, samt fra hagespids til bunden af øjenhulerne i vertikal retning. Med andre ord giver et panoramarøntgen et komplet billede af underansigtet, hvorfor tænder, kæbe og kæbeled kan ses.
Hos Tandlægerne på Jernbanepladsen afgør vores kompetente behandlere, hvilken røntgenundersøgelse der skal foretages med accept fra den pågældende patient. Vi gør aldrig noget uden dit samtykke.
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg og veltilpas når du er på klinikken. Dette gælder både før, under og efter en behandling. Derfor tager vi os god tid til at forklare dig hvad vi gør, og ikke mindst hvorfor vi gør det. Lider du af tandlægeskræk, så tøv ikke med at fortælle os om. Vi planlægger enhver behandling efter den enkelte patient. Har du således tandlægeskræk, har vi en masse tiltag som forhåbentlig vil hjælpe dig. Vores største interesse er at gøre det til en god oplevelse at gå til tandlæge – hver gang!